Det er helt afgørende at have gode sponsorer og samarbejdspartnere for at kunne afvikle et danmarksmesterskab i ballonflyvning.
Nedenfor finder du en præsentation af vores samarbejdspartnere og sponsorer, som vi er meget taknemmelige for støtter dansk ballonsport.
Samarbejdspartnere

Nordfyns Erhverv og Turisme (NEET) arbejder for at skabe udvikling for erhverv, events og turisme på Nordfyn. Gennem målrettede initiativer og stærke samarbejder skaber vi vækst og udvikling for både virksomheder og besøgende i området.
Vi arbejder med både små og store oplevelser og events, der bidrager til at sætte Nordfyn på landkortet – derfor er vi stolte sponsorer og samarbejdspartnere af DM i ballonflyvning. Med sin storslåede natur, en unik 154 km lang kystlinje, hyggelige små byer, en spændende kulturhistorie er toppen af Fyn et fantastisk sted at opleve Danmark.
På Nordfyn er der tid til at hygge sig, nyde livet og finde det indre legebarn frem! Nordfyn er skabt til leg – sammen med dem, du elsker.
Vi glæder os til at byde ballonpiloter, teams og tilskuere velkommen til DM i ballonflyvning – og håber, at både deltagere og gæster vil nyde Nordfyn fra både jorden og luften!
Motto: Ingen kan alt, alle kan meget, sammen kan vi det hele.
Sponsorer

DreamBalloon er Danmarks største udbyder af passagerflyvninger i varmluftballon.
Virksomheden er godkendt til kommerciel ballonflyvning af trafikstyrelsen og desuden medlem af Dansk Ballonunion.
DreamBalloon giver hvert år flere tusinde danskere en fantastisk og enestående oplevelse, når vores luftballoner svæver henover forskellige egne af Danmark.
DreamBalloon tilbyder oplevelsesflyvninger i varmluftballon i hele Danmark.
Prøv en ballonflyvning med DreamBalloon – en helt unik oplevelse!

Uden gastank fyldt med gas – ingen ballonflyvning. Dansk Ballonunion har indgået en længerevarende aftale med Kosan Gas der er Nordens førende leverandør af gas.
Kosan Gas har eksisteret i mere end 90 år og er leverandør af gas og gasanlæg til dette og fremtidige danmarksmesterskaber. Vi glæder os til fylde vores tanke med Kosan Gas.
Motto: Vi efterlader ingen på vejen til en grøn fremtid.